Leveringspolitik

Leveringsbetingelser

Levering

Hos Æbleland ønsker vi, at vores drikkevarer når frem til dig i samme gode stand, som når de forlader vores tapperi.

Derfor benytter vi Sublog, som er specialister i nænsom transport af vin og fødevarer. Det er en dyrere fragtløsning, men vi har valgt den for at sikre en høj kvalitet i leveringen.

Levering finder som regel sted tidligt om morgenen.

Vi leverer i øjeblikket kun til adresser i Danmark.

Leveringstid

Den forventede leveringstid fremgår af webshoppen, når du bestiller.

Vi har i øjeblikket afhentning af pakker én gang om ugen, hvorefter de leveres af vores transportør.

Det betyder, at leveringstiden afhænger af, hvornår du afgiver din bestilling i forhold til den næste afhentning.

Forsendelsessporing

Når din ordre er afsendt, modtager du enten et track & trace-nummer eller en besked med oplysninger om, hvornår du kan forvente leveringen.

Skader eller fejl ved levering

Selvom vi gør os umage med både emballering og transport, kan der opstå fejl eller skader under leveringen.

Vi anbefaler derfor, at du kontrollerer pakkens indhold, når du modtager den.

Hvis noget er beskadiget, mangler eller ikke er som forventet, bedes du kontakte os hurtigst muligt på support@aebleland.dk, så vi kan finde en løsning.

Ved transportskader må du meget gerne vedhæfte billeder af både emballagen og de beskadigede varer.

Vi anbefaler, at du kontakter os allerede ved modtagelsen, da det gør det lettere at undersøge eventuelle transportskader. Dette begrænser naturligvis ikke dine lovbestemte rettigheder.

Spørgsmål til din levering

Har du spørgsmål til din ordre eller levering, er du altid velkommen til at kontakte os:

support@aebleland.dk