Æblebobler: Citronverbena/Rosmarin. Alkoholfri 0.0%

Æblebobler: Citronverbena/Rosmarin. Alkoholfri 0.0%

160,00 kr / 75 cl
Gå til produktoplysninger
Æblebobler: Citronverbena/Rosmarin. Alkoholfri 0.0%

Æblebobler: Citronverbena/Rosmarin. Alkoholfri 0.0%

160,00 kr / 75 cl

Serveres afkølet, åbnes som Champagne

En small batch-produktion lavet på råmost fra 10 udvalgte sorter af økologiske, danske efterårsæbler. Infuseret med citronverbena for nuancerede, syrlige noter kombineret med rosmarin for yderligere kompleksitet og struktur. 

De intense bobler fremhæver de syrlige noter, intensiverer duften og løfter smagen. 

Skøn som alkoholfri velkomst eller food pairing til retter, hvor rosmarin enten indgår eller komplimenterer som f.eks moules frites, foccacia og hvidløgsbrød, sprøde salater, kyllingretter og lam.

Indeholder 75 cl. Opbevares køligt eller ved stuetemperatur. 

Fri fragt - ved køb af en kasse (6 flasker) 

Fragt koster 150 kr, men køber du mindst 6 flasker, sender vi dem fragtfrit. Du er velkommen til at blande en kasse med de forskellige varianter og stadig opnå fri fragt.

Levering

Vi leverer én gang om ugen: hver onsdag (Bornholm dog om søndagen)*. Bestil inden mandag kl 10 for at få dine flasker med i ugens levering. Levering sker mellem torsdag aften kl 21 og fredag eftermiddag kl 16.00.

I betalingsprocessen kan du vælge mellem hjemmelevering eller afhentning i et afkølet Økoskab (København). Flaskerne leveres af et fragtfirma specialiseret i skånsom håndtering af vinflasker og sker via Økoskabets service.

* Der er desværre en række skønne småøer, vi ikke kan levere til. 

Æblebobler - baggrund

I Æbleland arbejder vi udelukkende med lokale frugter, bær og urter, der dyrkes efter regenerative, økologiske og biodynamiske principper. Det betyder ingen pesticider, ingen kunstgødning, høj biodiversitet i frugtplantagerne og en tro på, at kvaliteten af vores alkoholfri Æblebobler er direkte forbundet med jordens sundhed og dyrkningsmetoderne.

Vi dyrker vores egne æbler i Lejre, lige uden for København, og samarbejder derudover med ligesindede, lokale, småskalaproducenter på Sjælland. Vi forestår selv hele processen – fra dyrkning og høst til udvikling og tapning af Æbleboblerne på vores gårdtapperi i Fredensborg.

Vores proces - æblerne

Når høsten nærmer sig, smager vi os gennem frugtplantagerne. Vi udforsker og prøver de forskellige æblesorter for at udvælge og sammensætte årets råmost cuvée.

Hvert år er forskelligt både i forhold til udbytte og smag. Det betyder, at vi ikke bruger en fast opskrift med specifikke æblesorter. I stedet arbejder vi ud fra en ønsket smagsprofil, som vi gradvist bevæger os hen imod gennem smagning, udvælgelse og sammensætning.

Når vi har håndplukket det første udvalg af æbler, presser vi dem til most, som vi straks nedkøler til en lav temperatur, så m ostenikke begynder at gære.

Når mosten er afkølet, laver vi en testkarbonering og begynder at finde den rette intensitet af bobler, der bedst komplimenterer mosten fra de udvalgte æbler. I denne proces påvirkes den oprindelige smagsprofil af boblerne – nogle noter dæmpes, andre fremhæves, og nye træder frem.

Det er her finjusteringen af smagsprofilen begynder, hvilket ofte betyder, at vi går tilbage i plantagerne for at udvælge en justeringsblanding af æbler, som gør det muligt at opnå den præcise balance, vi søger.

Den sekundære blanding plukkes, presses og tilsættes i den rette mængde til den første blanding, indtil vi er tilfredse med balancen i den endelige cuvée. De færdige bobler tappes og frigives som Æblebobler med årstallet på etiketten og kælenavnet 'de klassiske Æblebobler'. 

Udover at være et selvstændigt produkt, fungerer mosten i Æbleboblerne som base for vores forskellige small batch varianter, der produceres løbende gennem året, når komplementære frugter og urter kommer i sæson. 

Vores proces – bær og urter

For at integrere alle smags- og aromastoffer fuldt ud, laver vi vores urteinfusioner direkte i råmosten. 

For hver urt eksperimenterer vi med forskellige kolde og varme ekstraktioner med forskellige temperaturer og tidsintervaller. Hver urt har sit optimale punkt i forhold til den ønskede profil i de endelige Æblebobler.

Når vi har sammensat og pressets årets råmost, flytter vi en del af mosten over i en sekundær beholder, hvor vi laver urteekstraktionerne. Når infusionerne er klar, leder vi dem tilbage i hovedbeholderen, hvor det hele samles. Herefter begynder finjusteringen af karbonering samt balancen mellem æble, bær og urter, indtil vi opnår det ønskede resultat.

Til vores bær, som f.eks. ribs, bruger vi enten en dampbaseret proces til at udtrække saften eller klassisk mostning. Når bærjuicen er udvundet, tilsættes bærsaften til hovedbeholderen, hvor den blandes med de andre most- og infusionskomponenter. 

Andre varianter